Ydelser
Skitseprojekt
Hvis du går med tanker om at bygge nyt, bygge om, eller om at udvide din eksisterende bolig, i form af tilbygning, garage el. lign., kan det være en rigtig god idé at få udarbejdet et skitseprojekt, som kan visualisere netop dine ønsker og idéer.
Et skitseprojekt kan ligeledes være nyttigt, i forbindelse med dialog med banken, såfremt der skal ansøges om lån til byggeprojektet.
K. Fangel kan hjælpe dig med at få sat streger på netop dine byggedrømme. Hvad enten du har en konkret idé, eller er på helt bar bund i forhold til punkter som æstetik, geometri og funktion.
- Ét eller flere løsningsforslag, som udarbejdes på baggrund af dine ønsker
- Målfaste plan, snit- og facadetegninger, på skitseniveau
- Evt. rumlig afbildning af konkrete views
Indholdet vil give en indikation af de muligheder, som gør sig gældende for netop dit projekt og danne grundlag for et evt. viderebearbejdet myndighedsprojekt. plantegning, opstalt (facadetegning), samt rumlig afbildning af byggeriet.
Der udarbejdes en eller flere løsninger alt efter ønske og behov.
Myndighedsprojekt og byggeansøgning
Skal du til at bygge, kræver det som oftest en byggetilladelse fra kommunen.
Der er rigtig mange ting at forholde sig til i forbindelse med et byggeprojekt. Herunder bl.a. krav i forhold til bygningsreglement og ikke mindst eventuelle krav fra lokalplan og servitutter for matriklen.
K. Fangel kan være behjælpelig med udarbejdelse af myndighedsprojekt og sørger for at dit byggeprojekt overholder gældende lovkrav.
Der vil blive udarbejdet materiale i henhold til det enkelte projekt, men et myndighedsprojekt vil typisk indeholde:
- En viderebearbejdelse af et evt. skitseprojekt, som enten leveres af dig, eller som jeg har udarbejdet
- En grundig gennemgang af dit projekt, for at sikre, at gældende lovkrav, samt eventuelle krav fra lokalplan og servitutter for matriklen, overholdes
- Målfaste plan- og facadetegninger
- Målfast snittegning med bl.a. angivelse af konstruktionsopbygning, overordnede materialevalg, samt beregnede u-værdier
- Situationsplan med bygningens placering, samt bl.a. angivelse af bebyggelsesprocent.
- Redegørelse for kloakforhold
- Digital færdigmelding af projekt hos kommunen
Varmetabsberegning
Det kan f.eks. være ved nyopførelse af en tilbygning til din eksisterende bolig og kan afhænge af det enkelte projekt. Det kan også være ved opførsel af et sommerhus eller en tilbygning, i tilknytning til samme.
En varmetabsberegning skal foreligge kommunen og er dokumentation for, at du overholder de gældende lovkrav der stilles til bygningens varmetab.
Renovering/ombygning
Renovering og ombygning kan være en kompleks størrelse og variere meget fra projekt til projekt. Derfor står K. Fangel altid klar til en uforpligtende snak om netop dit projekt, hvorefter der kan fastlægges hvilke konkrete ydelser, der vil være behov for -og ikke mindst i hvilket omfang.
På baggrund af denne indledende dialog, vil det være muligt at fastlægge en pris, som passer til dit behov.
Øvrigt
Du vil naturligvis blive informeret omkring omfanget af dette, i forbindelse med det enkelte projekt.
K. Fangel har en bred erfaring med gode samarbejdspartnere og tager gerne den tværfaglige dialog, med eventuelle eksterne rådgivere, på baggrund af udarbejdet projekt.